Socialfaglig rådgivning

Vores socialfaglige rådgivning – Få hjælp til at navigere i systemet

Mange oplever udfordringer, når de skal finde vej gennem det offentlige system og forstå deres rettigheder. Regler og procedurer kan være komplekse, og det kan være svært at vide, hvor man skal henvende sig for at få den rette hjælp. Hos Den Sociale Retshjælps Fond tilbyder vi gratis socialfaglig rådgivning til borgere, der har brug for støtte i mødet med det offentlige.

Vores rådgivere hjælper blandt andet med at skabe overblik over sociale ydelser og støtteordninger, så du ved, hvad du har ret til, og hvordan du kan søge om det. Hvis du har fået en afgørelse fra kommunen eller en anden offentlig myndighed, som du ikke er enig i, kan vi vejlede dig i klageprocessen og hjælpe dig med at formulere en klage. Vi har også erfaring med at rådgive om situationer, hvor borgere har brug for støtte i forbindelse med løsladelse, jobforløb eller psykiatrisk vejledning.

For nogle kan det være en udfordring at deltage i møder med offentlige myndigheder, enten fordi sagens kompleksitet kan gøre det svært at følge med, eller fordi det kan føles overvældende at stå over for myndighedspersoner alene. I disse tilfælde kan vi fungere som bisiddere, hvor vi deltager i mødet, lytter med og hjælper med at sikre, at du bliver forstået, og at dine rettigheder bliver respekteret.

Vores rådgivning er gratis, og vi lægger vægt på at formidle information i et sprog, der er let at forstå, så du føler dig godt klædt på til at håndtere din situation. Vi tager udgangspunkt i dine behov og arbejder for at sikre, at du får den bedst mulige støtte i mødet med det offentlige system. Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Rådgivning i øjenhøjde

Socialfaglige spørgsmål kan være svære at overskue, og det offentlige system kan virke uoverskueligt. Derfor står vores rådgivere klar til at hjælpe dig og møder dig i øjenhøjde, uanset din situation. Vi giver vejledning, der er tilpasset dine behov, og hjælper dig med at skabe overblik over dine muligheder. Har du spørgsmål, kan du altid ringe – vi sidder klar til at rådgive dig. Hvis vi ikke selv kan hjælpe, sørger vi for, at du bliver henvist til den rette instans.

Hvordan du får hjælp

Vores rådgivning består oftest af 3 trin, som du kommer igennem, hvis du ønsker at få hjælp fra os. Det drejer sig om følgende trin: (1) Den første kontakt, (2) sagsbehandling og (3) levering af rådgivning. Dog afhænger de 3 trin af den konkrete hjælp, som du har brug for, da vi følger dine behov. Du kan læse uddybninger af de 3 trin nedenunder.

Den første kontakt

Har du brug for socialfaglig rådgivning, skal du udfylde vores kontaktformular. Den giver dig mulighed for at forklare dit spørgsmål og videresende relevante dokumenter. Er du tvivl om, hvordan du udfylder kontaktformularen, kan du altid ringe til os.

Sagsbehandling

På dette trin er én af vores socialfaglige rådgivere i gang med at besvare din henvendelse. På dette vil din rådgiver kontakte dig, så du ved, at han eller hun er i gang med din sag. Tiden på sagsbehandlingen vil være afhængig af dit spørgsmål.

Levering af rådgivning

Her vil du modtage et svar på dit spørgsmål, så du nu ved, hvad der er op og ned i din situation. Efter leveringen af rådgivning vil din sag blive afsluttet. Hvis du har yderligere spørgsmål til din sag, som kræver dybdegående arbejde fra din rådgiver, vil du komme tilbage på trin 2. Dermed afsluttes din sag kun, hvis vi ikke kan gøre mere i din situation.

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du står uden bolig, kan du søge om en bolig gennem Den Sociale Boligtildeling. Som udgangspunkt skal du opfylde følgende:

  • Du har været udsat for en uforudseelig og akut hændelse, som har gjort, at du har mistet din bolig.
  • Du har ikke mulighed for at skaffe dig bolig på egen hånd.
  • Du har et socialt problem udover boligløshed. Det kan være fysisk eller psykisk sygdom eller særlige sociale problemer.

Hvis man ønsker at komme i misbrugsbehandling, vil man kunne modtage hjælp fra den kommune, som man er bosat i. Der er både muligheder for at komme i behandling for stofmisbrug samt alkoholmisbrug. Det foregår ved, at kommunen foretager en klarlægning af ens behov og problemer, hvorefter de henstiller til behandlingen.

Næsten alle, der modtager misbrugsbehandling (90 %), modtager behandlingen ambulant. Ambulant behandling betyder, at du ikke er indlagt under behandlingen. Du kommer i behandling hjemmefra eller modtager behandling derhjemme.

Den gratis misbrugsbehandling, der er den mest almindelige, som bliver tilbudt gennem din sygesikring, er ambulant behandling. Den kommer til at foregå med samtaler en til to gange om ugen i starten af behandlingen og derefter med lidt længere varighed.

Alle danskere har krav på gratis misbrugsbehandling gennem deres sygesikring inden for 14 dage, hvor der også tilbydes behandlingsgaranti. Det sker ved at henvende sig hos egen læge eller på det lokale misbrugscenter i din kommune.

Hvad er en bisidder?

En bisidder er en støtteperson, der kan være ved din side under samtaler med f.eks. lægen, kommunen eller andre offentlige myndigheder. En bisidder kan hjælpe med at holde styr på informationer og stille relevante spørgsmål. På den måde støtter bisidderen dig under kontakten med offentlige myndigheder.

Bisidderen skal kun støtte personen, da det ikke er bisidderens rolle at føre eller overtage en sag. Derfor kan bisidderen hverken forhandle, udtale sig eller træffe beslutninger på vegne af personen.

Hvem kan få en bisidder?

Alle mennesker har ret til en bisidder. Der kan være mange informationer at holde styr på til møder med offentlige myndigheder, og derfor kan det være gavnligt at have en bisidder med.

Hvem kan være din bisidder?

Du har ret til selv at vælge din bisidder. Personen skal blot være over 18 år. Det kan være en ven eller et familiemedlem. Du kan også vælge en professionel bisidder.

Hvad er sociale ydelser?
Der findes rigtig mange typer sociale ydelser. Det er en samlet betegnelse for ydelser, som man kan få igennem staten, der har til formål at hjælpe med den daglige økonomiske tilværelse. Dette er blandt andet kontante tilskud som fx SU, kontanthjælp, folkepension mv.. Derudover kan sociale ydelser også omfatte handicaphjælpere eller hjemmehjælpere til ældre, da det ligeledes er staten, der står for disse ydelser. Disse ydelser har nemlig til formål at hjælpe med tilværelsen for borgere i samfundet.

Hvornår er man berettiget til sociale ydelser?
Det er meget forskelligt, om - og hvornår - man er berettiget til sociale ydelser. Det afhænger af ens sociale situation, og hvilke ydelser man ønsker at få gavn af. Man skal fx være indskrevet på en uddannelse, før man er berettiget til SU, og man skal opfylde kriterierne for at opnå kontanthjælp, hvis man ønsker denne ydelse.

Hvis du er i tvivl, om du kan modtage specifikke ydelser, så er du velkommen til at kontakte os. Så vil vi hjælpe dig videre.

Hvordan finder jeg ud af, hvilke ydelser jeg kan få?
Som regel kan du finde de fleste ydelser - og søge om dem - gennem borger.dk. Derinde kan du f.eks. finde ydelserne og ansøgningsprocessen til blandt andet kontanthjælp, SU, boligstøtte osv..

Post fra offentlige myndigheder modtager vi digitalt i Danmark. Dette betegnes som Digital Post. Både selve beskederne og postkassen hedder Digital Post. Beskederne fra Digital Post kan læses og besvares på flere forskellige platforme. Du kan frit vælge, hvilke platforme du vil benytte.

Du kan vælge mellem følgende platforme:

  • Borger.dk
  • Digital Post – app'en
  • E-Boks
  • Mit.dk

 

Hvad er forskellen på de 4 platforme?
Borger.dk:

  • Her har du adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Du logger ind ved at klikke på ikonet ’Digital Post’.

 

Digital Post-appen:

  • Her har du også adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Appen kan hentes til mobil og tablet i App Store og Google Play.

 

E-Boks:

  • I E-Boks har du også adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Du kan også modtage post fra de virksomheder, som har indgået en aftale med E-Boks om at benytte platformen.
  • E-boks findes også som app til mobil og tablet.

 

Mit.dk:

  • På mit.dk har du også adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Du kan også modtage post fra de virksomheder, som har indgået en aftale med mit.dk om at benytte platformen.

Hvad er samvær?

Når man går fra hinanden som forældre, vil barnet altid have bopæl hos den ene forælder. Den anden forælder vil blive betegnet som samværsforælderen. Hvis du er samværsforælder, har du i den forbindelse ret til samvær med dit barn. I bestemmer selv, hvor meget samvær barnet skal have med jer.

Forældremyndighed og samvær har i udgangspunktet ikke noget med hinanden at gøre. Det kan sagtens lade sig gøre, at du f.eks. er samværsforælderen og har den fulde forældremyndighed over barnet. 

Hvornår kan man få samvær?

Man har i udgangspunktet ret til samvær med sit barn. Man kan også sige, at barnet har ret til samvær med begge sine forældre, da det i størstedelen af tilfældene vil være bedst for barnet at have samvær med begge forældre. Man kan selv aftale en ordning om fordelingen af tiden med barnet, så det vil give bedst mening i familiens hverdag.

Hvis man ikke selv kan finde frem til en passende løsning, kan man kontakte familieretshuset, så de kan hjælpe med at finde den bedste løsning. Dvs. hvor meget tid barnet skal tilbringe med jer hver især. Hvis familieretshuset skal beslutte samværsordningen, vil der blive taget en konkret vurdering af barnets forhold.

Hvis kun én af parterne ønsker skilsmisse, kan man ikke umiddelbart søge om straks skilsmisse. I denne situation vil man kunne søge om at blive separeret, hvilket man til hver en tid kan blive. Efter man har været separeret i 6 måneder, har man ret til at blive skilt direkte. 

Selvom det kun er den ene part, der ønsker at blive skilt, kan man alligevel søge om straks skilsmisse, hvis:

  • Man har levet adskilt i 2 år eller derover (Ægteskabsloven § 32)
  • Éns ægtefælle har været utro eller har deltaget i lignende seksuelt forhold (Ægteskabsloven § 33)
  • Man af den anden ægtefælle er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold og/eller seksuelt overgreb. Det gælder også, hvis dine børn, jeres nærmeste pårørendes børn eller andre børn generelt er blevet udsat for disse overgreb (Ægteskabsloven § 34)
  • Den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab (Ægteskabsloven § 35)
  • Éns ægtefælle ulovligt har ført jeres eller dine børn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet (Ægteskabsloven § 36).

Et ressourceforløb er individuelt tilrettelagt med fokus på at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Formålet med ressourceforløbet er at udvikle arbejdsevnen for borgeren, så vedkommende kan komme i et job, der er tilpasset vedkommendes arbejdsevne. Resultatet af et forløb kan være tildeling af førtidspension eller iværksættelse af fleksjob. Forløbet består af forskellige beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedstilbud, der kan kombineres. Beskæftigelsestilbud kan indebære virksomhedspraktik og en tilknyttet mentor. Blandt de sociale tilbud findes f.eks. socialpædagogisk støtte eller misbrugsbehandling. Sundhedstilbud kan f.eks. være genoptræning. Forløbet kan vare mellem 1-3 år.

Hvem kan komme i betragtning?

Ressourceforløbet er tiltænkt borgere med betydelige og komplekse problemer. Disse problemer kan være relateret til den enkeltes fysiske eller psykiske helbred. Borgere kan tildeles et forløb, hvis alle beskæftigelsesmuligheder og revalidering er afprøvet.