Nyhedsbrev for efteråret 2022
Vi kan nu præsentere vores nyhedsbrev for efteråret 2022.
Vores nyhedsbrev står denne gang i Juraens tegn. Vi har haft fokus på at vise det arbejde, som vores juridiske afdelinger laver. Vi har også ville fortælle, hvad der er sket af nye ting hos disse det sidste halve år. Aarhus afdeling har i det sidste halve år oplevet et vokseværk. Afdelingen er gået fra tre frivillige til 11, og de har også fået en praktikant tilknyttet afdelingen. I København er de glade for alle de mange gode frivillige, som er tilknyttet deres afdeling. De kan også se, at vores ventelister det sidste halve år har været forholdsvis korte. I Horsens har vi fået nye lokaler på Sønderbrogade 48, 8700 Horsens, som gør at vi kan være synlige i lokalsamfundet. Selvom vi har fået nye lokale, er vores mission stadig den samme. At give god og gratis juridisk rådgivning.
Derudover har vi også beskrevet, hvordan det er at være frivillig og universitetspraktikant hos os, og vores øget fokus på at få endnu flere frivillige. Dette sker blandt andet ved hjælp af en Studiemesse, som vi har deltaget i ved Aarhus Universitet.
Vi har også lidt om, hvad vi har lavet politisk det sidste halve år. Vi kan her løfte sløret lidt og sige, at det har været et travlt efterår på den politiske side af vores organisation.
Du kan også læse om den glædelige nyhed, at vi nu er blevet medlem af RådgivningsDanmark. Her er vi begyndt på akkrediteringsprocessen, som bliver et kvalitetsstempel, vi kan sætte på vores arbejde. Hele akkrediteringsprocessen tager omkring et år, så vi ser frem til at kunne fortæller i vores efterårsnyhedsbrev 2023, at vi er blevet godkendt.
Til slut har vi også en side, hvor vi takker alle de virksomheder, organisationer, fonde og offentlige instanser, som doneret midler og materialer til os. Det er disse, som gør, at vi kan udføre det vigtige arbejde, som vi er sat i verden for. Tak.
Afslutningsvist vil den Sociale Retshjælps Fond gerne ønske alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår.