Løbende ydelser til pensionister
Folkepension
Folkepension er en varig, offentlig ydelse, der sikrer, at alle danskere over en vis alder har en indtægt, når de forlader arbejdsmarkedet.
For at være berettiget til folkepension, skal du som hovedregel opfylde følgende tre betingelser:
- Du skal være dansk statsborger
- Du skal have fast bopæl i Danmark
- Du skal have boet i Danmark i mindst tre år, fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.
Der kan dog gælde særlige regler, hvis du har boet i et EU/EØS-land, Schweiz eller et andet land, som Danmark har indgået en overenskomst med. Derudover kan du også være omfattet af særlige regler, hvis du er flygtning.
Du skal være opmærksom på, at du selv skal søge om folkepension. Cirka 2 måneder før du når folkepensionsalderen, vil du modtage et brev fra Udbetaling Danmark, der fortæller, hvordan du søger folkepension.
Folkepension består af et grundbeløb, der er ens for alle (6.327 kr. i 2019), og et pensionstillæg, der er større for enlige (6.923 kr. i 2019) end for gifte og samlevende (3.453 kr. i 2019). Derudover har din økonomiske situation også betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Se nedenfor under punktet ”Må jeg tjene penge ved siden af folkepension?”.
Det er et krav, at du har boet i Danmark i 40 år, fra du fyldte 15 år, til du nåede folkepensionsalderen, for at du kan få det maksimale beløb. Opfylder du ikke 40-års-kravet, kan du sandsynligvis godt få folkepension alligevel, men du får i stedet et forholdsmæssigt mindre beløb, som kaldes brøkdelspension.
Det er Udbetaling Danmark, der ud fra dine oplysninger beregner, hvor meget du kan få i folkepension. Desuden skal du betale skat af din folkepension, både af grundbeløbet og af pensionstillægget.
Du kan få folkepension når du når folkepensionsalderen.
I 2011 blev der indført en gradvis stigning af folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år. I dag er folkepensionsalderen 65 år, men den stiger gradvist til 67 år fra 2019 til 2022. Hvornår du kan få folkepension afhænger derfor af, hvornår du er født. Er du født før januar 1954 bliver, du ikke berørt af ændringen.
Så længe du opfylder betingelserne kan du få folkepension, til du dør. Du skal dog være opmærksom på, at ændringer i din økonomiske situation kan påvirke størrelsen af din folkepension.
Du må gerne tjene penge ved siden af din folkepension, men tjener du mere end 329.000 kr. om året (2019-niveau) i arbejdsindtægt ved ”personligt arbejde”, bliver dit grundbeløb sat ned. Tjener du over 575.400 kr. om året (2019-niveau) i arbejdsindtægt, modtager du slet ikke grundbeløbet. I så fald kan du overveje at udskyde din folkepension. Bemærk at der gælder særlige regler, hvis du er selvstændig.
Pensionstillægget er afhængigt af, hvad du har af indkomst ved siden af din folkepension. Hvis du har indkomst over et vist niveau, kan dit pensionstillæg blive sat ned, eller forsvinde helt. Niveauerne er forskellige alt efter om du er enlig, gift/samlevende med en ikke-pensionist eller gift/samlevende med en pensionist. Dit pensionstillæg kan også blive påvirket af din ægtefælles eller samlevers indkomst.
Du kan få pension, hvis du er flygtning og har fået opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven. Du har mulighed for at få medregnet bopælstid fra det land, du kommer fra, eller det land, hvor du er anset for flygtning, hvis du opfylder 2 betingelser:
- I forbindelse med ansøgning om asyl er du ankommet til Danmark før 1. januar 2011 og har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8.
- Du når folkepensionsalderen før 1. januar 2021.
For at kunne modtage folkepension, skal du som udgangspunkt opfylde 4 betingelser:
- Du skal være dansk statsborger.
- Du skal have fast bopæl i Danmark.
- Du skal have boet i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.
- Du skal være i folkepensionsalderen, denne kan variere fra 65 til 67 år afhængig af, hvornår du er født.
I nogle tilfælde behøves nogle af de ovenstående betingelser dog ikke at være opfyldt, det er i tilfælde, hvor du:
Ikke er dansk statsborger:
- Hvis du ikke er dansk statsborger, kan du stadig få pension, hvis du har boet i Danmark i mindst ti år, fra det fyldte 15. år og til folkepensionsalderen. Derudover skal du have boet mindst 5 år i Danmark, lige inden du får pensionen udbetalt. Kravet om bopæl i Danmark skal være opfyldt, når du er 65 år. Dette skal også være opfyldt, selvom du søger om pension, efter du er fyldt 65 år.
Hvis du ikke er dansk statsborger, kan du stadig få pension, hvis du er statsborger i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, eller i et land, der har indgået en aftale med Danmark om social pension, og hvor det er aftalt, at kravet om dansk statsborgerskab ikke gælder.
Tilfælde, hvor du ikke har fast bopæl i Danmark:
- Hvis du ikke bor fast i Danmark, kan du stadig få pension, hvis du bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og du opfylder 3 betingelser:
- Du er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, statsløs eller flygtning.
- Du har sammenlagt i mindst 3 år optjent ret til pension fra et EU/EØS-land eller Schweiz, heraf mindst et års optjening i Danmark. Dette gælder dog ikke alle flygtninge.
- Du har været i beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz.
Tilfælde, hvor du ikke har boet i Danmark i 3 år:
- Hvis du ikke har boet i Danmark i 3 år, kan du stadig få pension, hvis du er statsborger i et EU-land, et EØS-land eller Schweiz, og du sammenlagt i mindst 3 år har optjent ret til pension fra et EU/EØS-land eller Schweiz, heraf mindst ét års optjening i Danmark. Derudover kan du få pension, hvis du har været i beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz, eller hvis du har boet i et land, som Danmark har indgået aftale med om social pension, og det fremgår af aftalen, at kravet om 3 års bopæl ikke gælder.
Det er muligt at få ældrecheck ved siden af din pension. Dette er dog betinget af, at din samlede likvide formue ikke overstiger 87.900 kr. årligt (2019). Det er formuen og indtægterne per 1. januar, der er afgørende for, om du kan få ældrecheck. Det er den samme formuegrænse, der gælder, uanset om du er enlig, gift eller samlevende.
Den likvide formue er fx. opsparing i banker eller værdien af obligationer, pantebreve, aktier og investeringsforeningsbeviser. Friværdi i fast ejendom indgår ikke i den likvide formue, ligesom den i slutningen af december udbetalte folkepension heller ikke medregnes i den likvide formue.
Hvis du modtager brøkdelspension, bliver ældrechecken udbetalt med samme brøkdel som din folkepension.
Din pensions størrelse er afhængig af, om du er enlig eller ej. Pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en pensionist, der er gift eller samlevende.
Du kan kun modtage satsen for pensionstillæg til enlige, hvis du er ”reelt enlig”. Om du er ”reelt enlig” afgør kommunen. Kommunen ser blandt andet på din og din partners folkeregisteradresser, hvor ofte din partner overnatter hos dig, og om han eller hun bidrager til din økonomi eller din husførelse i øvrigt. Hvis I er gift, men en af jer, eller I begge, flytter på plejehjem, kan I efter en konkret vurdering fra kommunen få pension som enlige. Du skal derfor tage kontakt til din kommune for at høre, hvad det betyder for din pension, hvis du bliver gift eller skilt, flytter fra din samlever eller får en ny samlever.
Førtidspension
Førtidspension er en varig offentlig ydelse til din daglige forsørgelse. Man skal være mellem 18 år og op til folkepensionsalderen for at få bevilget førtidspension. Du har kun ret til førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat. Du har ikke ret til førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode. Det er din kommune, der skal bevillige dig førtidspension.
I det tilfælde, at en førtidspensionssag er opstartet efter d. 1. januar 2003, gælder nedenstående for din vurdering:
Om du er berettiget til førtidspension vurderes ud fra visse betingelser:
- Du kan få førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat med minimum 2/3, og du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde på grund af din nedsatte arbejdsevne. Da der skal være tale om en varig nedsættelse af din arbejdsevne, er det ikke muligt at få førtidspension, hvis du alene mister din arbejdsevne i en periode.
- Det er ikke muligt at få førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er den sidste løsning.
- Din sagsbehandler hos kommunen vurderer, om du kan få førtidspension og udarbejder i denne forbindelse en ressourceprofil på dig. Ressourceprofilen indeholder kort sagt en beskrivelse af, hvad du kan i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Kommunen ser på en lang række forhold som for eksempel din uddannelse, dine erfaringer fra arbejdsmarkedet, dit sociale netværk, dine ønsker til job og dit helbred.
Der er endvidere en række generelle betingelser, der skal opfyldes, før du kan tilkendes førtidspension:
- Du skal f.eks. have dansk statsborgerskab, have boet i Danmark altid (ellers kan en brøkpension eventuelt komme på tale) og du skal være fyldt 18 år. Som udgangspunkt tildeles førtidspension dog ikke til borgere under 40 år, medmindre det er åbenbart, at der ikke er en erhvervsevne.
Du kan få udbetalt 226.500 kr. om året (2019) i førtidspension, hvis du er enlig, svarende til 8.875 kr. hver måned. Du skal betale skat af din førtidspension.
Din udbetalte førtidspension er lavere, hvis du er gift eller har en samlever. Kommunen ser blandt andet på jeres folkeregisterregistrering, hvor ofte I overnatter hos dig, og om der er bidrag til din økonomi eller i form af praktiske opgaver i hjemmet. Kontakt kommunen for at høre, hvad det betyder for din pension, hvis du bliver gift eller skilt, flytter fra din samlever eller får en ny.
Grundsatsen for førtidspension, hvis du er gift eller har en samlever, er 192.528 kr. om året (2019) svarende til 16.044 kr. om måneden før skat.
Hvor meget du må tjene ved siden af din pension afhænger af din civilstatus:
Enlig:
Er du enlig, kan du have supplerende indtægter på op til 78.800 kr. årligt (2019), uden det påvirker din førtidspensions størrelse. Tjener du mere end dette, bliver din førtidspension sat 30 kr. ned for hver 100 kr. din samlede indtægt er højere end 78.800 kr. om året.
Hvis din partner er pensionist:
Er du gift eller samlevende med en pensionist, kan I sammenlagt have supplerende indtægter op til 125.000 kr. årligt (2019), før det påvirker din pension. Din førtidspension bliver sat 15 kr. ned, for hver 100 kr. jeres samlede indtægt er højere end dette beløb.
Din partners supplerende indtægter kan højst indgå med 387.400 kr. (2019).
Hvis din partner ikke er pensionist:
Er din partner ikke pensionist, skal kommunen se bort fra de første 196.728 kr. (2019) din partner tjener. Herefter kan i sammenlagt have supplerende indtægter på op til 125.000 kr. om året (2019), før det påvirker din pension. Din førtidspension bliver nedsat med 30 kr. for hver 100 kr. jeres samlede indtægt er højere end 125.000 kr. om året (2019).
Din partners indtægter kan højst indgå med 256.000 kr. (2019) i det samlede indtægtsgrundlag. Har din partner flere indtægter ud over dette beløb, påvirker det ikke din førtidspension.
Du kan klage over kommunens afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Hvis kommunen ikke er enig i klagen, sender de den videre til Ankestyrelsen.
Efterløn
Efterløn er en mulighed for, at du kan trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, 5 år før du når folkepensionsalderen. Tilbagetrækningsreformen, der blev indført i 2011, medfører dog, at efterlønsperioden gradvist afkortes fra 5 år til 3 år. Du bliver ikke berørt af den nye efterlønsordning, hvis du er født før 1954 eller du allerede modtager efterløn. Når du er på efterløn, får du en månedlig udbetaling fra din a-kasse. Du skal have betalt til ordningen og opfylde nogle bestemte krav. Der gælder forskellige regler alt efter hvornår du er født.
For at være berettiget til efterløn skal du som hovedregel opfylde følgende betingelser:
- Du skal have bopæl i Danmark eller et andet EØS-land (EU + Norge + Island + Liechtenstein).
- Være medlem af en a-kasse.
- Have betalt efterlønsbidrag i den nødvendige periode.
- Være tilmeldt efterlønsordningen.
- Du skal opfylde betingelserne den dag, du går på efterløn.
Ovenstående betingelser er hovedregler. Betingelserne varierer alt efter hvilken aldersgruppe du tilhører. For mere præcis information skal du kontakte din a-kasse.
Hvor meget du kan få i efterløn afhænger af, hvornår du er født. Kontakt din a-kasse for nærmere information om de satser, der er gældende for netop dig.
Som reglerne er nu, kan du få efterløn i op til fem år, før du går på folkepension. Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.
Det er udelukkende dine egne forhold der gør sig gældende ved udbetaling af efterløn. Det gør ingen forskel om du er gift eller samlevende.
Lønnet arbejde:
Du må arbejde ubegrænset, men alt arbejde bliver fratrukket din efterløn time for time. Hvis du arbejder 5 timer om ugen og får 100 kr. i timen, vil din efterløn blive tilsvarende lavere, dvs. 500 kr. om ugen.
Frivilligt arbejde:
Du kan som udgangspunkt arbejde frivilligt/ulønnet alt det du vil. Disse timer fratrækkes ikke i efterlønnen. Dog er det vigtigt, at du kontakter efterlønskontoret, som skal godkende det frivillige arbejde.
Brøkpension
Brøkpension er det tilfælde, hvor du ikke er berettiget til at få udbetalt fuld pension, men kun en nærmere brøkandel af den.
Du optjener ret til pension på baggrund af den tid, du har haft bopæl i Danmark, fra du fyldte 15 år, til du når folkepensionsalderen. Du har ret til fuld folkepension, hvis du har boet her i 40 år i optjeningsperioden.
Du har ret til fuld førtidspension, hvis du har boet her i mindst 4/5 af tiden, fra du fyldte 15 år, til du kommer på førtidspension.
Har du boet i Danmark i mindre end 40 år i optjeningsperioden, har du ret til en mindre del af pensionen i forhold til det antal år, du har boet her. Jo kortere tid du har boet i Danmark, desto mindre bliver din pension. Det kaldes en brøkdelspension. Hvis du har boet i Danmark i flere omgange, lægges perioderne sammen.
Hvis du for eksempel kun har boet i Danmark i 30 år ud af de 40 år i optjeningsperioden for folkepension (svarende til ¾ af optjeningsperioden), så vil du også kun få ¾ af den sædvanlige pensionssats udbetalt, dog efter nogle nærmere afrundingsregler.
Egentlig er der ikke nogen forskel på de to ydelser i den forstand, at det er den samme ydelse og det samme regelsæt der vurderer om man er berettiget til henholdsvis folkepension eller førtidspension.
Forskellen består i størrelsen på udbetalingen:
- Hvis du ikke i løbet af optjeningsperioden har boet i Danmark længe nok til at være berettiget til den fulde udbetaling, så laves der en beregning ud fra forholdet mellem den tid du har boet i Danmark, og den tid du skulle have boet her for at blive berettiget til den fulde udbetaling. Jo kortere tid du har boet i Danmark, desto mindre bliver din pension.
- Hvis du for eksempel kun har boet i Danmark i 30 år ud af de 40 år i optjeningsperioden for folkepension (svarende til ¾ af optjeningsperioden), så vil du også kun få ¾ af den sædvanlige pensionssats udbetalt, dog efter nogle nærmere afrundingsregler.