Dinretshjaelp.dk - Hjælp til selvhjælp online 


Den Sociale Retshjælp erfarede gennem vores daglige arbejde, at det var mange af de samme spørgsmål, klienterne henvendte sig med. Derfor oprettede vi i 2009 med støtte fra Advokatsamfundet en hjemmeside for at give borgerne hurtig, nem og altid tilgængelig adgang til information samt råd og vejledning om juridiske og økonomiske problemstillinger. Du kan læse mere på www.dinretshjaelp.dk

www.dinretshjaelp.dk er ment som hjælp til selvhjælp og gør det muligt for borgerne på en enkel måde at finde den viden, de har brug for. Borgerne oplyses om deres rettigheder og der findes forskellige redskaber, skabeloner, foldere, vejledninger og skemaer, der kan bidrage med overskuelig information og være en hjælp i forhold til udarbejdelsen af f.eks. breve og beregninger.

Hjemmesiden opdateres med FAQ’s inden for de vigtigste områder og ydermere findes en oversigt over muligheden for hjælp fra retshjælpsorganisationer, advokatvagter og gældsrådgivning, så borgeren altid kan finde den hjælp, der er tættest på.

Overordnet set er der tale om en hjemmeside, der tilbyder borgeren hjælp til selvhjælp, så vedkommende er klædt bedst muligt på til at håndtere sin aktuelle problemstilling, hvad end det drejer sig om søgning om fri proces, hyring af en advokat eller andet.

 

Aarhus: Augustenborggade 2 – Postboks 5134 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk

København: Bragesgade 10C – Postboks 585 – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk

Horsens: Axelborg 1 - 8700 Horsens - 70 22 93 30 - horsens@socialeretshjaelp.dk